En risikovirksomhed er en virksomhed, der anvender eller opbevarer over en vis mængde af farlige stoffer, for eksempel eksplosiver og giftige kemikalier. Ifølge EUs Seveso-direktiv udgør disse en særlig trussel, da uheld på eller omkring risikovirksomheden kan have store og alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø.
Der er ca. 150 registrerede risikovirksomheder i Danmark.1 Med et adresseopslag på DinGeo kan du se afstande til de nærmeste risikovirksomheder.
Risikovirksomheder på kort
Se kort over risikovirksomheder i dit område
Ødelagte huse i Seest efter eksplosionen den 3. november 2004 på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik.
Risikobekendtgørelsen
For at forebygge katastrofer og begrænse omfanget af skader har Miljø- og Fødevareministeriet udformet Risikobekendtgørelsen. En bekendtgørelse er en detaljeret restbestemmelse med samme gyldighed som loven, og denne tjener flere vigtige formål i at regulere risikovirksomheder og den kommunale koordinering omkring dem.
Risikobekendtgørelsen stiller krav til blandt andet hvordan risikovirksomheden skal træffe sikkerhedsforanstaltninger og gennemgå jævnlige tilsyn fra en risikomyndighed, men også sikre, at politi og kommuner får tilstrækkelige oplysninger i tilfælde af uheld, så de kan udarbejde en beredskabsplan.
Hvad er en risikovirksomhed?
En risikovirksomhed er som nævnt et område, hvor der er farlige stoffer til stede. Det kan være et lager eller en fabrik, der opbevarer elller producerer giftige stoffer, fyrværkeri- og brændstof-lagre, som kan eksplodere. Det kan også være en nabo til risikovirksomheden, der er så tæt på, at den selv bliver til én.
Risikovirksomheder vil dog altid kategoriseres som enten “kolonne 2-virksomhed” eller “kolonne 3-virksomhed”. Det er stoffernes anvendelse eller den oplagrede mængde, der afgør, hvilken kolonne en risikovirksomhed tilhører.2
Et adresseopslag på DinGeo viser afstande til de nærmeste risikovirksomheder.
Åbenhed om risikovirksomheder
Informationer om risikovirksomheder var tidligere svært tilgængelige i Danmark. Myndighederne begrundede officielt lukketheden med, at virksomhedernes farlige stoffer kunne tænkes at udgøre en risiko i terroraktioner.
Ombudsmanden har dog klart angivet at data skal gøres tilgængelige således at naboer og boligkøbere kan få oplysninger om risici ved de farlige virksomheder. Heldigvis har også EU med det nye Seveso-direktiv lagt pres på medlemsstaterne, at være mere årvågne og åbne omkring risikovirksomeder. EU’s Seveso-direktiv sigter mod følgende mål:
-
Større åbenhed for borgerne. Myndighederne skal lægge informationer på nettet om risikovirksomhederne, så man hurtigt kan finde ud af, om man er nabo til en risikovirksomhed, og hvordan man skal reagere, hvis der sker et uheld.
-
Alle risikovirksomheder skal udarbejde en forebyggelsespolitik, der sikrer, at virksomheden løbende forbedrer sit sikkerhedsniveau.
-
Borgerne i EU skal have adgang til at prøve myndighedernes afgørelser om fx afstanden mellem risikovirksomheder og bebyggelse.
-
Flere virksomheder, der håndterer stoffer, som er farlige ved indånding, bliver omfattet af EU-reglerne.
Seveso-direktivet
Historien er desværre rig på industriulykker, der har haft store konsekvenser for nærmiljøet. Et eksempel er den 10. juli 1976 hvor 2.5 kg af det giftige stof dioxin blev frigivet i den italienske by Seveso, ca. 9 km. fra Milano. Følgevirkningerne var forfærdelige for beboerne i området, ikke mindst fordi hverken arbejderne eller befolkningen var informeret om risikoen. Efterfølgende har der været store europæiske industriulykker i f.eks. Enschede, Holland (2000) og Toulouse, Frankring (2001)
Seveso-direktivet er et ud af mange EU-initiativer der dikterer, at offentlige data bør stilles til rådighed for offentligheden. Vi på DinGeo er meget tilfredse med EU-initiativerne - Åbenhed og frigivelse af information til borgerne er DinGeo’s eksistensberettigelse.
Seest ulykken
Den 3. november 2004 skete der en ulykke på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Koldingforstaden Seest. Eksplosionerne var af samme kraft som da World Trade Center styrtede i jorden. Rystelsene målte 2.1 på richterskalaen.
Over 2000 mennesker fra 760 husstande måtte evakueret og nærmest mirakuløst omkom kun en person. Hele 176 huse blev så medtaget, at beboerne ikke umiddelbart kunne vende tilbage og omkring 75 huse måtte rives ned. De samlede økonomiske skader løb op i 750 mio. kr.
En uafhængig ekspertgruppe konkluderede, at ulykken var et hændeligt uheld.
Risikovirksomheder på DinGeo
Med et adresseopslag på DinGeo kan du se afstande til de nærmeste risikovirksomheder. Du kan også se en liste over alle risikovirksomheder i Danmark eller udforske vores kort.
DinGeo har indsamlet data primo 2019.
NB: Forsvarets lagre og depoter er af hensyn til nationens sikkerhed ikke medtaget.
Footnotes