Risiko for radon i boligen

Et højt radonniveau i boligen er skadeligt for helbredet og kan i værste fald føre til kræft. Radon dræber hvert år omkring 300 danskere og er - næstefter rygning - den næsthyppigste årsag til lungekræft i Danmark. På DinGeo kan du, ved at slå din adresse op, få oplysninger om nogle af de vigtigste risikofaktorer for radon i dit hjem.

Radon (atomnummer 86, kemisk symbol Rn) er en naturligt forekommende, radioaktiv gas, der dannes i jord- og bjergarter, som indeholder thorium og uran. Koncentrationen af radon i jordluften under en bolig kan nå helt op på 50.000 Bq/m³ eller mere (grænseværdien for indeluft er 100 Bq/m³). Gassen kaldes ofte den usynlige dræber, fordi den siver op fra undergrunden og kan trænge ind i bygninger, hvor beboerne hverken kan se, lugte eller smage den.

DinGeo vurderer risikoen ud fra den officielle radonklassificering, den nyere nationale 2022 radonundersøgelse, den underliggende geologi, boligens byggeår og andre relevante bygningsoplysninger. Ved at kombinere disse datasæt får du en samlet risikovurdering, som er både bedre og mere præcis end det, de enkelte datasæt kan sige hver for sig.

Sådan udregnes den samlede risikovurdering

På DinGeo udregner vi én samlet risikoscore for hver bygning. Scoren kan variere fra 1 point (lav risiko) til 9 point (høj risiko), og den oversættes til tekst efter skalaen herunder:

National radonundersøgelse 2022

Den nye radonundersøgelse fra 2022, udført af BUILD ved Aalborg Universitet, er baseret på 16.943 målinger. De mange målinger blev indsamlet som en del af kampagnen Radonfrit hjem, som blev støttet af Realdania med 40 mio. kr. i perioden 2015-2020. Undersøgelsen benytter den gældende grænseværdi for radon på 100 Bq/m³. Få det fulde overblik på radon kort

• < 15%+ 1 point
• 15-30%+ 2 point
• 30-45%+ 3 point
• 45-60%+ 4 point
• > 60%+ 5 point

Officiel radonklassificering (2001)

Baseret på den officielle radonklassificering fra 2001 kan en ejendom score fra 1 point (radonklasse 1) og op til 5 point (radonklasse 5).

Områdets geologi

Byggeår

Kælderforhold

Etagebyggeri

Den nationale radonundersøgelse fra 2022

Den nationale radonundersøgelse fra 2022 er et resultat af Realdanias investering på 40 millioner kroner i kampagnenradonfrit hjem. I projektets regi udførte boligejerne selv knap 17.000 målinger i deres enfamiliehus, kæde- eller rækkehus i perioden 2015-2020. Forskere fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) har herefter samlet og analyseret alle data.

Forskellen mellem radonundersøgelsen fra 2022 og den tidligere fra 2001 er markant. Den nye undersøgelse estimerer, at mellem 470.000 og 650.000 danske husstande har radonniveauer over WHO’s og Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 100 Bq/m³ - mere end dobbelt så mange som de cirka 280.000 husstande, der blev estimeret ifm. 2001-undersøgelsen. Det betyder også, at de årlige dødsfald (ca. 300) tilskrevet radonforurening i Danmark sandsynligvis er undervurderet.

En svaghed ved kampagnen er den ujævne geografiske fordeling af målingerne: Kommuner med en højere andel veluddannede - især STEM-uddannede - husstande foretog langt flere målinger end andre, hvilket kan skævvride resultaterne.

Den officielle radonklassificering fra 2001

Radonklassificeringsdata stammer fra den landsdækkende undersøgelse, som blev offentliggjort i 2001 af Statens Institut for Strålebeskyttelse (dengang: Statens Institut for Strålehygiejne), Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 1995-2000, hvor der blev foretaget målinger i danske boliger. Der blev udført 10-15 målinger i hver af de daværende 275 kommuner.

Den landsdækkende undersøgelse viste, at for landet som helhed har 4,6% af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³ (altså en Radonkoncentration der er mere end to gange højere end den WHO fastsatte maximum-værdi). Det svarer til 65.000 huse. I visse egne (fx Nordjylland) har mindre end 1% af husene værdier over 200 Bq/m³. I andre egne (fx visse steder på Fyn og Bornholm) er andelen højere end 10%.

Den landsdækkende radonundersøgelse

Udforsk kortet

Resultatet af den landsdækkende radonundersøgelse kan se på det interaktive radonkort. Den landsdækkende radonundersøgelse blev offentliggjort i 2001. Landets daværende 275 kommuner blev inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m³.

Baseret på den landsdækkende undersøgelse vurderes det, at der er ca. 350.000 danske enfamiliehuse med et radonniveau, der overskrider det nye anbefalede maksimale niveau på 100 Bq/m3. Det vil sige, at ca. 25 procent af danske enfamiliehuse har et radonniveau højere end det anbefalede.

Du kan se kommunevurderingerne som et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med radonproblemer er forskellig fra kommune til kommune. Men det er vigtigt at understrege, at vurderingerne af radon i kommunerne er forbundet med betydelig usikkerhed. Der er ofte store variationer indenfor kommunerne og radonniveauet i en bolig afhænger af geologi og andre faktorer der ikke er kommuneafgrænsede.

Radonriskovurderingen på Dingeo inkluderer geologi og bygningsparamtre og er derfor mere informativ. Hvis du vil vide med sikkerhed, hvor meget radon der er i dit hus må du foretage en radonmåling.

Den Underliggende Geologi

Danmarks overfladenære geologi er kortlagt i stor detalje.

Forhøjede radon-niveauer i indendørsluften skyldes i langt de fleste tilfælde, at jordluft med en høj radonkoncentration trænger ind i boligen. Radonkoncentrationen i jordluften stammer fra sedimenternes indehold af mineraler med radioaktive komponenter, hovedsagelig uran og thorium. Moræneler, smeltevandsgrus og morænesand er de jordarter der afgiver mest radon og boliger, der ligger ovenpå disse jordarter har derfor højere risiko for radonforurening. Et adresseoplsag på DinGeo fortæller dig om ejendommen ligger ovenpå en radonproducerende jordart.

I nogle områder er de kvartære lag (jordarterne) tynde, specielt på Bornholm og i Nordthy. I disse områder kan radon stamme fra den prækvartære geologi (dette er ikke inkluderet i DinGeo risikovurderingen).

Byggeår

Radon kan trænge ind i et hus gennem revner og sprækker i fundament- og gulvkonstruktionen. Indstrømningen drives af det svage undertryk, der opstår i huset som følge af temperaturforskellen mellem den varme indendørsluft og den koldere udendørsluft. Indstrømningen varierer derfor både i døgnets og i årets løb med tilsvarende variation i radon-koncentrationen i indendørsluften.

Beskyttelse i mod radonindsvining afhænger i stor grad af boligens byggeår. Nyere bygninger har typisk et lavere radonindhold end ældre bygninger. Byggeåret kan altså have betydning for, om der er for højt radonniveau i dit hus. Årstallene 1998 og 2010 er vigtige.

I 1998 blev bygningsreglementet skærpet med krav om, at nyt byggeri skal radonsikres mod undergrunden.

I 2010 blev der i det nye bygningsreglement fastsat, at radonindholdet i nye huse ikke må overstige 100 Bq/m3. Som ejer af det nyopførte hus, kan du foretage en prøve at indeluften for at se, om den ligger under den tilladte værdi. Prøven skal du selv bekoste, men udgiften er kun nogle få hundrede kroner. Hvis prøveresultatet viser et indhold over 100 Bq/m3, har du krav på, at entreprenøren bringer niveauet ned, uden du har udgifter forbundet med det. Ud over bestemmelserne om radon i nye bygninger rummer bygningsreglementet også nogle anbefalinger vedr. radon i det eksisterende byggeri. Hvis man måler radonindholdet til at være mellem 100 og 200 Bq/m3, anbefaler bygningsreglementet, at man iværksætter enkle og billige foranstaltninger, så som at sørge for at lufte godt ud mindst tre gang om dagen og i øvrigt øge ventilationen i huset (uden dog at skabe større undertryk inden døre, hvilket kan være svært).

Bygningsreglementerne er dog ikke nogen garanti for radonbeskyttelse. I 2011 viste en gennemgang af 16 nyopførte huse, at selvom kravene om radonsikring var overholdt, havde halvdelen af husene for høje radonniveauer. Der skal nemlig kun små fejl til, før der opstår utætheder i de membraner og tætninger, der skal holde radon ude.

WHO har klassificeret Radon som et kræftfremkaldende stof i mennesker hvilket er den højeste klassifikation. Radon er i farlighed dermed på linje med tobaksrygning og røntgen- og gammastråling. Der er stærke direkte beviser for, at langvarig udsættelse for radon - selv ned til lave niveauer - øger risikoen for lungekræft, og muligvis også leukæmi, der hovedsagelig rammer børn.

Radonforurening måles i becquerel pr. m³ luft (Bq/m³). Hvis indholdet af radon i boligen fx er 200 Bq/m3 betyder det, at der i hver kubikmeter af indeluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 200 radon-atomer. Gennemsnitligt er radonniveauet 5 Bq/m³ undendørs i Danmark; 18 Bq/m³ i etageejendomme (lejligheder); Og 77 Bq/m³ i enfamiliehuse. Der er dog stor variation i radonniveauerne og sundhedsstyrelsen skønner, baseret på den officielle 2001 undersøgelse, at radonniveauet i cirka 350.000 danske enfamiliehuse (20 procent af alle huse) overskrider det niveau, som WHO anbefaler for at undgå lungekræft, hvilket vil sige en koncentration der overstiger 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3). Der er stor sandsynlighed for at et langt højere antal boliger er udsatte som vist med den nye 2022 undersøgelse, der estimerer at optil 650.000 danske husstande har for høje niveauer af radon i indeluften.

Ifølge Sundhedsstyrelsen koster radon i indeklimaet hvert år omkring 300 danskere livet. Dette estimat er dog baseret på den gamle 2001 undersøgelser og udgør derfor nok desværre et konservativt estimat.

1. Dannelse af Radon.

Radon dannes i forbindelse med radioaktiv nedbrydning af uran og thorium. Danmarks undergrund har meget varierende indhold af de naturligt forekommende radioaktive elementer.

2. Indsivning af Radon.

Radon siver ind i huset. Husets konstruktion, terrændæk og kælderforhold har betydning for hvor let radon kommer ind.

3. Indånding af Radon.

Er der radon i indeklimaet vil husets beboere konstant indånde den kræftfremkaldende radioaktive gasart, der hverken kan ses, lugtes eller smages.

4. Løsning.

De ca. 300 årlige danske radon dødsfald kan undgås. Der findes flere forskellige og ikke særligt dyre løsninger til at nedbringe radonkoncentrationen i indeklimaet. Den simpleste er udluftning.

National radonundersøgelse 2022

Hvis din bolig har en høj risiko for radonforurening er det første skridt du bør tage at få målt den egentlige radonkoncentration i boligen. Den eneste måde du finder ud af, hvor meget radon der er i dit hjem, er ved at teste for det. Radonmålinger bør finde sted i vinterhalvåret hvor radonkoncentrationen er højest

Boligkøb og Tilstandsrapport

Ved boligkøb indgår der stort set altid en tilstandsrapport der vurderer boligens tilstand. Rapporten er påkrævet hvis boligsælgeren vil kunne fraskrive sig det 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler ved boligen (bygningen), som man ellers har som sælger.

Radon er en del af tilstandsrapporten i dag. Som boligkøber bliver man således informeret om radonproblematikken ved gennemsyn af tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten inkluderer dog kun den overordnede radonrisikovurdering på kommune-niveau (dvs. radonklassificering). Som diskuteret ovenfor giver et Dingeo-opslag en risikovurdering ved at inkludere andre væsentlige geodata.

DinGeo anbefaler at man sikrer sig mod radon i forbindelse med boligkøb ved simpelthen at teste boligen inden købsaftalen underskrives. En måling tager min. 2 døgn, men jo længere tid målingen foregår, jo mere præcis bliver målingen. Radon-niveauet kan nemlig variere fra dag til dag og afhænger også af årstiden. Dermed kan man - såfremt der viser sig forhøjede værdier - medtage mulige omkostninger til radonreduktion i forhandlingerne med sælger eller evt. helt undlade at købe huset. Alternativt kan man få et advokatforbehold omkring radon i købsaftalen. Dvs. at hvis boligen har et radon-niveau over det anbefalede fra Sundhedsstyrelsen (100 Bq/m³), så er det den forrige ejer, som skal betale for nedsættelsen af radon.

Hvordan nedsættes radonniveauet i en bolig?

Det er forskelligt fra bolig til bolig, hvad der skal til for at nedsætte radon. Udluftningen er enkleste måde at nedbringe koncentrationen af radon i luften, men blot at åbne et vindue er ikke altid nok, da koncentrationen af radon hurtig vil stige igen, når du lukker vinduerne. Man kan supplere den almindelige udluftning med friskluftventiler, som netop er med til at sikre et mere kontinuerligt luftskifte.

Har du mekanisk ventilation, så sørg for at anlægget er indstillet korrekt. For lille et luftskifte kan medvirke til et forhøjet radonniveau. Ligeledes kan et for højt luftskifte også være med til at øge koncentrationen, da du risikere at skabe et endnu lavere tryk inde i boligen, der så er medvirkende til, at radongasserne bliver suget op fra jorden under dit hus.

Tætn huset, så radon ikke kan trænge ind. Undersøg de konstruktioner, der grænser op mod jord. Hvis der er synlige revner og sprækker bør de tætnes.

Ved høje radonniveauer kan det blive aktuelt at få installeret et radonsug, der suger radon op fra under gulvet og fører det gennem rør op over husets tagryg.

Ingen af de skitserede løsninger er specielt dyre og specielt ikke set i lyset af de helbredsmæssige omkostninger ved for høje radonkoncentrationer i indeklimaet