Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder offentligt tilgængelige data fra Statens Ejendomsdatabase.
Oplysningerne i BBR er fundamentale og dækker bl.a. over boligareal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold og ydervægs- og tagdækningsmaterialer. Ejendomsskatter udregnes bl.a. også på baggrund af BBR-oplysningerne. Boligejere er dog ikke altid opmærksomme på, eller interesserede i, at opdatere BBR oplysningerne. Det er derfor vanskeligt for det offentlige at opretholde en god datakvalitet.
Med et adresseopslag på DinGeo kan du på alle danske adresser se BBR oplysninger og downloade den officielle BBR meddelelse.
BBR og fejl
Fejl og forkerte oplysninger i BBR kan have store konsekvenser for dig som boligejer, køber eller sælger.
BBR er en stor og kompleks database, der knytter flere hundrede data til alle ejendomme i Danmark. Arealoplysningerne er blandt de vigtigste. De bliver bl.a. brugt til at fastsætte værdien af ejendommen og danner grundlag for beregning af både boligskat og salgsværdi. Boligejere landet over slipper billigere i skat, fordi de bevidst eller ubevidst har angivet mindre arealer end de faktiske. Ved boligsalg kan der være motivation til at angive højere arealer. En ejendomsmægler er forpligtet til at indhente relevante oplysninger fra BBR ved en ejendomshandel.
I 2012 blev det af Bolius’ boligmagasin, Bedre Hjem, vurderet, at op mod 25 procent af alle danske enfamilieshuse var opmålt forkert.1 På landsplan betød det, at fem procent af Danmarks samlede bygningsmasse var opmålt for småt. Årligt kostede det staten og kommunerne millioner af kroner i form af tabt ejendomsværdiskat, diverse afgifter og bloktilskud. Ingen har overblik over det samlede beløb.
Ansvaret
Staten er registeransvarlig myndighed for BBR og fastsætter reglerne for registret, mens kommunerne har ansvaret for, at BBR registret ajourføres. Det er dog altid boligejerens pligt at sikre, at de oplysninger, der står i BBR, er korrekte. Evt. rettelser til BBR skal ske til den lokale kommune, som er ansvarlig for opdatering af registret.
Ved forkerte BBR-oplysninger kan du modtage en bøde på op til 5.000 kr. fra kommunen, som i øvrigt også har ret til at komme forbi og foretage en udvendig undersøgelse, hvis der er mistanke om fejlagtige oplysninger.
Ret dine BBR-oplysninger online
Du kan selv nemt og hurtigt rette dine BBR-oplysninger online ved at klikke ind på bbr.dk. I vejledningen på siden kan du se, hvornår du skal rette noget. Byggesager vil automatisk blive rettet af kommunen. Uanset hvad, så er det altid ejendomsejerens ansvar at sørge for, at BBR om den pågældende ejendom er korrekt.
Tjek dine boligoplysninger
Med et opslag på DinGeo kan du selv tjekke en række BBR-oplysninger på adressen. Du finder oplysningerne længere nede på adressesiden under afsnittet “Boligfakta”. Nogle oplysninger her har en info-ikon, hvor der er yderligere information at finde.
Ellers kan du med fordel læse videre her, hvor vi gennemgår de viste parametre.
Anvendelse
Beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse. For eksempel:
- Stuehus til landbrugsejendom
- Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus)
- Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)
- Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne)
- Kollegium
- Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)
- Anden bygning til helårsbeboelse
- Sommerhus
Boligtype
Beskriver boligtypen. For eksempel:
- Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken)
- Blandet erhverv og beboelse med eget køkken
- Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken)
- Fællesbolig eller fælleshusholdning
- Sommer-/fritidsbolig
Bebygget areal
Det bebyggede areal er bygningens ”fodaftryk” på jorden. Arealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge i gulvniveau. Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier (udendørs trapper) medregnes ikke i det bebyggede areal. Såfremt sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes i det bebyggede areal. Garage og carport medregnes i det bebyggede areal for hovedhuset, hvis de er indbyggede, dvs. at arealet ligger inden for bygningens ydermure og under samme tagkonstruktion som den øvrige del af bebyggelsen.
Samlet boligareal
Samlet boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse. Boligareal kan være både større og mindre end det bebyggede areal.
Antal værelser
Antallet af værelser i boligen. Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan beskaffenhed med hensyn til størrelse, isolering, vinduer, gulve og vægge, at de kan anvendes til beboelse (dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent faktisk har anden anvendelse som f.eks. hobbyrum, gildestue på loft eller i kælder. Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers, viktualierum, opbevaringsrum i kælder eller på loft osv.), medregnes ikke.
Loftsareal
Boligens beboelige loft areal.
Vægtet areal
Det vægtede areal inkluderer arealer, der ikke er en del af selve boligarealet. Forskellige arealer vægtes forskelligt da ikke alle kvadratmeter bygning på grunden erfaringsmæssigt har samme værdi for en ny køber. Finansdanmark (RKR) baserer deres boligprisstatistikker på vægtede arealer.
Tabellen nedenfor viser, hvordan de forskellige arealer vægtes i udregningen af det vægtede areal.
| Areal | Vægt |
|---|---|
Stueetage samt øvrige fulde etager | |
Stueplan og øvrige fulde etager, der anvendes til boligformål | 100% |
Tagetage - med skrå vægge | |
Forberedt til udnyttelse | 10% |
Indrettet og godkendt til boligformål | 90% |
Kælder | |
Kælderrum - ikke godkendt til boligformål | 40% |
Godkendt boligareal i kælder | 100% |
Garager, carport og udhuse | |
Garage/udhus indbygget i husets stueplan | 40% |
Garage/udhus - fritliggende eller op af huset | 25% |
Carport - fritliggende eller indbygget i husets stueplan | 10% |
Udestuer | |
Udestueareal | 15% |
Grundens areal
Grundens areal bruges hovedsageligt til at udregne bebyggelsesprocenten, dvs. hvor meget der må bygges på grunden. Når der planlægges nye projekter på en grund, hvad enten det er en tilbygning eller andet, er det vigtigt først at beregne, om grunden har tilstrækkelig med plads i forhold til bebyggelsesprocenten. Bebyggelsesprocenten fastsættes af den pågældende kommune og er normalt 30 procent for et helårshus.
Byggeår
Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens “omtrentlige alder”. For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årstallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse – alt efter hvilken dato, der er den første.
Seneste ombygning
Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldført). Ved væsentlige om- og/eller tilbygninger forstås sådanne, hvor værdien af forbedringerne udgør mindst 15 pct. af bygningsværdien inden forbedringernes gennemførelse.
Opvarmning
Beskriver ejendommens opvarmning. For eksempel:
- Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)
- Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)
- Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende)
- Varmepumpe
- Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas)
- Elovne, elpaneler
- Gasradiatorer
- Ingen varmeinstallationer
Vandforsyning
Beskriver ejendommens vandforsyning. For eksempel:
- Offentligt alment vandforsyningsanlæg.
- Privat alment vandforsyningsanlæg.
- Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
- Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme).
- Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
- Brønd.
- Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme).
- Ingen vandforsyning.
Byggematerialer
Beskriver ydervæggenes materiale. Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal). For eksempel:
- Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten)
- Letbeton (lette bloksten, gasbeton)
- Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.
- Bindingsværk (med udvendig synligt træværk)
- Træbeklædning
- Betonelementer
- Metalplader
- Plader af fibercement (asbestfri)
- PVC
- Glas
- Andet materiale
Tag
Tagdækningsmateriale. Er taget dækket af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal). For eksempel:
- Built-up (fladt tag)
- Tagpap (med taghældning)
- Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit)
- Cementsten
- Tegl
- Metalplader (bølgeblik, aluminium og lign.)
- Stråtag
- Fibercement (asbestfri)
- PVC
- Glas
- Andet
Footnotes