Vindmøller

Vindmøller har udviklet sig betydeligt de seneste 50 år og er for mange blevet et symbol på dansk, grøn omstilling. Det begyndte i 1970’erne med blot 11 registrerede vindmøller.¹ I dag står over 6.000 af dem – langt større og mere effektive end før – spredt over det danske land og hav.

Det er der god grund til, for vindforholdene i Danmark gør vindmøller til et af de mest oplagte vedvarende energikilder. Ifølge Energistyrelsen kommer over 40% af den samlede danske elproduktion fra vindmøller, heraf størstedelen fra havvindmøller.²

Men ikke alle er lige glade for de hvide kæmper. Naboer oplever støj- og synsgener, og det er oftest der, hvor koncentrationen af møller er størst, at modstanden er stærkest. Så stærk, at det har afskrækket flere kommuner fra at fuldføre vindmølleprojekter af frygt for ramaskrig. Omvendt ser man typisk en større støtte til vindmølleindustrien i byområderne, hvor koncentrationen af vindmøller er lavest.

Med et adresseopslag på DinGeo kan du på alle danske adresser få oplysning om afstand til- og størrelse af de nærmeste vindmøller. Du kan også se et kort over alle danske vindmøller, samt planlagte vindmøller og lokalplaner for de eksisterende.

Data stammer fra Energistyrelsens Stamdataregisteret, som omfatter alle danske elproducerende vindkraftanlæg større end 6 kW.

Vindmøllekort

Se kort over vindmøller i hele Danmark

Se det interaktive kort

Vindmøllerne er kendt for at vække danskernes følelser. Den ophedede debat er styrket af bekymringer om helbredseffekter fra støj og påvirkning på nærområdets ejendomspriser. Den stærke modstand mod vindmøller blev tydeligt demonstreret via flere jyske kommuner, der i 2017 helt måtte droppe vindmølleprojekter på baggrund af stærke klager fra vrede naboer.

Danmark blev sågar det første land i verden, som indførte bindende grænser for lavfrekvent vindmøllestøj i 2012³ – og reglerne er kun blevet skærpet siden. To år senere, i 2014, startede et flerårigt forskningsprojekt, der skulle undersøge mulige sammenhænge mellem støj fra vindmøller og helbredseffekter.

Helbredseffekter

Borgere og interesseorganisationer har længe rapporteret sammenhæng mellem støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed.

I marts 2019, på baggrund af data fra danske registre og med finansiering fra Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, gennemførte forskere fra Kræftens Bekæmpelse et flerårigt dansk forskningsprojekt, der skulle undersøge den potentielle sammenhæng mellem støj og helbredseffekter. Mere specifikt søgte de svar på, om personer udsat for støj havde højere risiko for henholdsvis blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnforstyrrelser og negative fødselsudfald i graviditeten.⁴

Sundhedsstyrelsen har sammenfattet resultaterne af deres undersøgelser i et notat, som du kan finde her.

Støj fra vindmøller

Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både lave og høje frekvenser. Naboer til vindmøller er ofte mest påvirket af lavfrekvent støj, der kan samlignes med den rungen, man fornemmer i kroppen, når en lastbil i nærheden står i tomgang. Meget store møller udsender mest lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj er specielt problematisk da den i modsætning til højere toner kan rejse flere kilometer gennem luften, og den har lettere ved at trænge ind i huse.

Støj fra vindmøller aftager med afstanden.

Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Vindmøllecirkulæret har fastlagt at en vindmølle ikke må placeres nærmere beboelse end fire gange møllens højde.

Boligpriser

Beboelse er en af de væsentligste begrænsninger for placeringen og størrelsen af potentielle vindmølleområder, både pga. naboafstandskravet på fire gange vindmøllens totalhøjde, samt støjgrænserne.

Landvindmøller påvirker ifølge nogle undersøgelser huspriser i op til tre kilometers afstand. Naboer til vindmøller har mulighed for at søge om erstatning, hvis vindmøllerne betyder, at værdien af deres ejendom falder. I de hidtidige afgørelser har der kun i under halvdelen af sagerne skønnet værditab for naboer - og kun beskedne beløb. Kun meget få boliger i afstande over 4,5 km har fået tilkendt erstatning.