En bygning fredes hvis den har arkitektoniske, kulturhistoriske, miljømæssige og/eller historiske kvaliteter af national betydning. En fredet bygning skal desuden være i god stand og have bevaret sin originalitet. I fredede bygninger sikres interiøret i lige så høj grad som husets ydre.
Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Det er kommunen, der udpeger de bevaringsværdige bygninger, og kommunen, der udarbejder kommune -og lokalplaner, som skal sikre bygningerne. Lokalplanerne henvender sig oftest mod bygninger med bevaringsværdi på 1-4, og typisk med regler for hvilke materialer og farver, der må anvendes ved en istandsættelse. Formålet med at udpege bygninger som bevaringsværdige, er at sikre dem og/eller kvarterets oprindelige udtryk.
Fredede og bevaringsværdige bygninger udgør en ressource både for den enkelte boligejer såvel som for samfundet som helhed. En Realdania analyse "Værdien af bygningsarven" konkluderede at bygningsarv betyder:
Mere info:
Slots- og Kulturstyrelsen: Bygningsfredning
Historiske Huse: Forening for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger
Realdania: Bygningsarvens Værdi
Bolius: Fredede huse
Bolius: Bevaringsværdige huse
DinGeo henter data direkte fra Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) databasen, stillet frit tilgængelig af Slots- og Kulturstyrelsen.
Med et adresseopslag på DinGeo bliver du præsenteret for de basale FBB informationer. Hvor data eksisterer er der angivet:
De bevaringsværdige bygningerne har forskellige grader af bevaringsværdi, angivet ved en karakter, der går fra 1 til 9, hvor 1-3 regnes for en høj bevaringsværdi, 4-6 for middel og 7-9 for lav værdi. Hvor fredede huse absolut ikke må rives ned, er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte om et bevaringsværdigt hus må ændres, ombygges eller rives ned.
Mere info:
Slots- og Kulturstyrelsen: FBB databasen
Historiske Huse: Forening for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger